Velkommen til Yogaskolen i Aarhus

Om Yogaskolen

Yogaskolen i Aarhus har siden 1983 tilbudt et bredt udvalg af kurser for begyndere som fortsættere i både klassisk yoga og afspænding, gravid- og efterfødselsyoga, senioryoga samt meditation og mindfulness.

Derudover har vi weekendkurser, dagskurser, yogadetox-kurser (Shankprakshalan), samt 3 – & 5- dages yogaretreats, som afholdes ved Limfjorden og har kørt siden 1987.

Læs mere om vores kurser og retreats under Yoga retreats og Ugeskema -> Holdtyper i menuen.

 

Klassisk Yoga

Klassisk yoga er mere end fysisk træning, oplev hvordan du kan bruge klassisk yoga, mindfulness og meditation for større velbefindende og mere energi, stresshåndtering, klarhed og indre ro i hverdagen. Mange der kender til yoga fra stilarter som Hatha, Kundalini, Yin m.fl., har været glade for at få inspiration også fra vores hold.

Hele vejen igennem er det vigtigt at man går stille og roligt frem med øvelserne. Vi laver på hver lektion et varieret program af øvelser for krop og åndedræt, afspænding, og mindfulness. På meditationsholdene arbejder vi også med flere enkle meditationer du kan holde på med derhjemme hvis du vil.

Historik

Yogaskolen har siden 1983 haft lokaler i Vestergade 45, Baghuset, og ledes af Laxmi og Gunnar Petersen, der begge har over 40 års undervisnings-erfaring.

Rammerne for skolens aktiviteter, lokalerne, er organiseret som den selvejende institution Skandinavisk Yoga og Meditationsskole i Aarhus.

Internationalt er Skandinavisk Yoga og Meditationsskole et netværk af lærere i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Frankrig.

Skandinavisk Yoga og Meditationsskole blev startet i 1970 i København af den danske yogi Swami Janakananda.

Om lærerne

Mød underviserne – Laxmi og Gunnar

Laxmi og Gunnar har viet det meste af deres arbejdsliv til yoga og meditation. Sammen har de gennem årtier undervist mere end 30.000 af kursister og været med til at udvikle Yogaskolen til en af Aarhus’ mest veletablerede yogaskoler.

Med mere end 40 års erfaring hver især møder de stadig undervisningen med samme engagement, nærvær og glæde ved at dele yogaens muligheder med andre.

Laxmi

Laxmi er født og opvokset i Kuopio i Finland og blev uddannet yogalærer i 1979. Hun underviste i yoga i Kuopio i 1979-80 og var samtidig aktiv inden for både musik og dans, blandt andet som klarinetist i Kuopio Symfoniorkester.

Siden 1982 har hun undervist ved Skandinavisk Yoga- og Meditationsskole. Efter nogle år i Småland flyttede hun i 1984 til Aarhus, hvor hun siden har været en central del af Yogaskolen.

Gennem mere end 40 år har gravidyoga været et af hendes særlige interesseområder. Ud over de ugentlige hold i Aarhus har hun afholdt kurser og weekendworkshops i gravidyoga i Danmark, Sverige og Finland. Med sin årelange erfaring hjælper hun gravide med at skabe styrke, ro og kropsbevidsthed gennem graviditeten og forberede sig til fødslen gennem yoga, afspænding og åndedrætsøvelser.

Gunnar

Gunnar er opvokset på Holbæk-egnen og har arbejdet som yogalærer siden 1978. Han underviste først i Göteborg og andre byer i Västergötland fra 1978-80 og derefter i Oslo i 1980-81.

Siden 1981 har han undervist i Aarhus, og siden 1983 har han været leder af Yogaskolen. Gennem mere end fire årtier har han undervist tusindvis af kursister og været med til at gøre Yogaskolen til en fast del af yogamiljøet i Aarhus.

Hans undervisning bygger på mange års erfaring med klassisk yoga, meditation og personlig vejledning. Med ro, nærvær og grundighed skaber han et trygt rum, hvor både begyndere og erfarne deltagere kan udvikle deres praksis i deres eget tempo.

OPLEV VELVÆR OG NÆRVÆR MED KLASSISK YOGA

Gratis prøvetime

De fleste torsdage kl. 20-21 har vi gratis intro til yoga, afspænding og meditation.

Prøvetimen er tilrettelagt så alle kan deltage og få en smagsprøve af vores undervisning. Tilmeld dig gerne og book en plads, eller bare mød op.
Fri entré

FAQ

Hvad kan jeg lære hos yoga skolen?

Du lærer spændingsfrigørende fysiske øvelser som smidiggør og stimulerer hele kroppen: muskler, led, organer, kredsløbet. 

Yderligere information om Yoga Skolen Århus

Yogaskolen har siden 1983 haft lokaler i Vestergade 45, Baghuset, og ledes af Laxmi og Gunnar Petersen, der begge har over 30 års undervisnings-erfaring.

Rammerne for skolens aktiviteter, lokalerne, er organiseret som den selvejende institution Skandinavisk Yoga og Meditationsskole i Aarhus. Internationalt er Skandinavisk Yoga og Meditationsskole et netværk af lærere i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Frenkrig.

Skandinavisk Yoga og Meditationsskole blev startet i 1970 i København af den danske yogi Swami Janakananda. Yogaskolen i Aarhus har siden 1975 udbudt en bred vifte af kurser i klassisk yoga og meditation.

Alle kan bruge yoga med et fint udbytte – kvinder, mænd, ældre og yngre. Få en praktisk og ligetil indføring i den klassiske yogas styrkende og harmoniske øvelser for krop, åndedræt, afspænding og koncentration.

Kan jeg købe mit udstyr hos yoga skolen?

På skolen kan du købe bøger om klassisk yoga og tantrisk meditation, næseskylnings-kander, måtter mm.

Hvor kan jeg købe klippekort og periodekort?

Du kan købe vore klippekort og periodekort lige her

Hvor kan jeg få et overblik over ugentlige hold?

Se dit overblik over vores ugentlige hold her

"Yogaskolen i Århus er et af Danmarks mest kvalificerede undervisningssteder"

- Hanne Christensen

"Krop og sind er glad - Fantastisk effekt og meget motiverende for mig"

- Dorte Bograd

"Yoga Classic når det er bedst. Fred, fordybelse, skøn natur og super-kompetente undervisere og dejlig veganermad"

- Ulla Skovsbøl

"Herlig stemning og gode øvelser for gravid-ømme muskler og super vejrtrækningens øvelser. Tak!"

- Hanne Ege

"Fantastisk sted hvor du lærer ægte yoga afspænding og meditation"

- Bharati Bregnhøj