Hvad indeholder vores yoga Retreats
Yoga retreats – Beskrivelse
Kursus indhold
Du lærer spændingsfrigørende fysiske øvelser som smidiggør og stimulerer hele kroppen: muskler, led, organer, kredsløbet, træner balance, styrker ryggen mm. Åndedrætsøvelser som blidt løser op for mentale spændinger og stress i nervesystemet.
Dybdeafspænding som afspænder både krop og sind, samt enkle men virkningsfulde koncentrations- & meditationsteknikker for mindfulness, større mental klarhed, overskud og væren i nuet.
Hvor afholder vi vores yoga Retreats
Kursusstedet susvind – med panoramaudsigt over limfjorden
Kursusstedet er nybygget i 2003 på toppen af kystskrænten, og er en moderne mindre kursus-ejendom.
I alt kan vi være ca. 18-20 deltagere på et ophold.
Kursusstedet har panorama-udsigt over Limfjorden. Nedenfor ligger en flot strand med strandsø og strandenge, der sammen med de træbevoksede kystskråninger giver mulighed for badning, kano/kajaksejlads, og ture i den flotte natur.
Indkvartering
Almindeligvis bor vi 2 på værelserne, det er også muligt at bestille eneværelse.
- Eneværelse 3 dage koster 750 kr.
- Eneværelse 5 dage koster 1.000 kr.
- Er I 2-3 der vil bo sammen er det muligt at reservere et værelse uden merpris.
- Desuden er det muligt at bo i telt eller shelter (50 meter fra stranden med flot fjordudsigt), eller egen campingvogn. Vi giver rabat 300 kr. (3 dage) og 500 kr. (5 dage) ved bo i telt/shelter/campingvogn.
FAQ
FAQ for ophold
Hvem har brug for et retreat?
Alle kan bruge yoga, afspænding, mindfulness og meditation med et fint udbytte – kvinder, mænd, ældre og yngre. Få en praktisk og ligetil indføring i den righoldige og varierede klassiske yogatraditions dynamiske og harmoniske øvelser for krop & åndedræt, for afspænding, koncentration & meditation.
Hvordan kan et dagsprogram se ud?
07.30-09.15 Fysiske øvelser, åndedrætsøvelser mm.
09.30 Vi holder pause og får morgenmad.
10.00-10.30 Vi rydder op efter morgenmad, og bruger ca. 30 min. på hjælp i køkken, rengøring mm.
Det er en god afveksling fra morgenens øvelser og hjælper til at man lettere kan spænde af og få en indre ro ved de efterfølgende mentale øvelser.
10.30-11.30 Afspænding og meditation
12-16 Middagsmad og fritid. Vi satser på forfriskende Limfjords-vejr, med gode ture ved stranden.
16-17 Korte yogaprogrammer og meditation. Øjenøvelser mm.
18-20.30 Aftensmad og fritid.
20.30-21.30 Fælles samvær med sang, meditation mm, alle kan deltage 🙂
Hvem er underviserne?
Lærere på weekenden er Laxmi & Gunnar Petersen fra Aarhus Yogaskole, der i over 30 år har undervist i Vestergade 45, 8000 Aarhus C, samt på en række feriekurser i Danmark, Sverige, Finland, Slovakiet. De sidste 20 år har vi haft over 2000 deltagere på vores feriekurser på Mors.
Hvordan kommer jeg til Susvind?
- Kører du ikke selv henter vi gerne vederlagsfrit i Nykøbing Mors.
- TOG: Der er timedrift fra større byer i Jylland / Fyn / Sjælland / København til Viborg / Skive. Herefter X-bus (940X) fra Viborg / Skive til Nykøbing Mors. Se rejseplanen.dk.
- BUS KØBENHAVN – NYKØBING MORS: ca. 200 kr. hver vej. Tag www.kombardoexpressen.dk KØBENHAVN – VIBORG, herefter Xbus VIBORG – NYKØBING MORS.
Tid og program
Ophold og program
Hvor længe – 3 dage, 5 dage, 1 uge eller længere
Både forår og efterår har vi enkeltstående weekend-ophold.
Om sommeren har vi en række uger med både 3 & 5 dages ophold.
Det er muligt at deltage 2-3-4 eller flere ophold efter hinanden i et samlet forløb.
Vi giver 20% rabat på alle ophold efter det første.
Program for opholdet
I en weekend eller 5 dage mandag-fredag får du mulighed for at gå i dybden med yoga, afspænding, mindfulness og meditation. Og samtidig tid til at stresse af, dase, nyde naturen, få masser af ro og frisk luft, gåture, bade mm. Du er i et skønt naturområde og kan tage det helt med ro. Og samtidig er du med i en intensiv proces, fyldt med nye oplevelser. En retreat med yoga, meditation og mindfulness, en oase i en travl hverdag.
Samspillet mellem yogaens harmoniserende og afstressende øvelser for krop og sind, den enkle og velsmagende vegetar-kost der sikrer en mild detox, fraværet af medier/cafeer/butikker samt den dejlige natur muliggør en forbløffende dybtgående rekreation i løbet af bare en weekend. Lad det gerne komme an på en prøve.